Mosel er Tysklands bedste, største og vigtigste område. Her hersker Riesling druen og producerer nogle af de fineste vine i verden. Kompleksiteten er kæmpe stor og her kan man finde store vine selv til små penge.
Vinmarkerne ligger som skygger langs med Rhinens snoede kurver. Mosel - Saar - Ruwer er uden tvivl et af de smukkeste vinlandskaber i verden.
Det som Mosel vinene kan, som ingen andre kan lige så godt, er den der balance mellem frugt, sødme og syre. Selv i de søde vine er der en friskhed og lethed som gør at man aldrig bliver mæt på samme måde som man gør med mange andre søde vine.
Man er begyndt at producere mere og mere tør vin Mosel i takt med en stigende efterspørgsel, især på det hjemlige marked.
Det kan være svært at navigere rundt i alle de forskellige begreber og betegnelser man bruger i Tyskland, selv for garvede vinkendere. En god tommelfingerregel er at kigge lidt på alkoholprocenten. Hvis den er lav er det typisk en vin med en vis mængde restsødme.
Fra tør til sød: GG, Trocken, Qba, Halbtrocken, Feinherb, Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese, Eiswein.
Goldkapsel betyder at der er 50% ædel råd i vinen, altså samme type som i Sauternes. Lange Goldkapsel betyder at vinen er lavet på druer med 100% ædel råd ( Pourriture noble ) ( Botrytis Cinerea )