Domainet blev etableret i slutningen af 1800 tallet af François Xavier Julien. Efter anden verdenskrig opkøbte man marker i Nuits Saint Georges og op gennem 1970 og 1980’erne fortsatte man ekspanderingen med opkøb af blandt andet parceller på Echezeaux.
I dag drives Domaine Julien af Etienne Julien som er 5. generation. Det er uden tvivl hans fortjeneste at Domainet er hvor de er i dag. Hans tilgang til vindyrkning har respekt for det gamle håndværk og udnytter vin et unikt udtryk.
Efter temperatur styret gæring lagres vinen i 6-8 måneder på 228 Liters Barriques. Village vinene får ca. 35% nye fade og 1. Cru samt Grand Cru får 50% på nye fade.
Metoden er organisk og grundig med øje for hvordan man respekterer det lokale terroir.
Stilen er ekstremt elegant og med en finesse der kan hamle op med de allerbedste producenter i Nuits Saint Georges. Her er masser af frugt og en flot koncentration og syren er perfekt integreret.
Et lavt høstudbytte og nøje udvalgte druer til hver enkelt cuvee sikrer den høje kvalitet og giver hver enkelt vin personlighed.
Hjemmeside: http://www.domaine-julien.fr/