Denne Chateauneuf du Pape er Domaine de Beaurenard's "visitkort", den kommer fra 45 forskellige parceller, der er beliggende på meget forskellige terroirs som kalksten, Galets Roulet, lerholdige parceller med større eller mindre forekomster af jern og sand. Druerne høstes altid manuelt og sorteres først i vinmarkerne og dernæst i vineriet. Beaurenard har ikke længere parceller med kun en druesort, samtlige parceller har flere druesorter, hvilket er med til at højne biodiversiteten og alle 13 tilladte druer indgår i den endelige blanding. Vinen lagrer i 12 måneder i en blanding af koniske trætanke, foudres og fûts (228 L. fade).
Beaurenards Chateauneuf du Pape smager rigtig dejligt allerede som ung, men tag ikke fejl, den lagrer virkelig godt, og under gunstige forhold kan den gemmes i op til 25 år.