Etiennes primære mål er at genopdage Sylvaner i denne vin. Sylvaner er ofte en meget udskældt og misforstået drue, men i Westhoffen befinder den sig i sit rette element. De over 65 år gamle vinstokke er plantet i grøn og rød mergeljord. Eksponeringen i de nordvendte terrasser hjælper med at bevare friskheden i vinen.
Disse druer blev høstet på en roddag*, hvilket forstærker mineraliteten. Normalt høster Caroline og Etienne på blomster-* eller frugtdage*. Gæringen foregår blidt og langsomt, hvilket resulterer i større fylde og rigdom.
Det er en vin med originalitet, som er velegnet til hvidt kød og grillet fisk og har i øvrigt et glimrende lagrings potentiale. Caroline og Etienne anbefaler at: Alsaciske hvidvine af høj kvalitet, uanset om de er unge eller gamle, bør dekanteres og serveres ved kældertemperatur (11°C til 13°C).
*Den biodynamiske kalender opdeler årets dage i fire kategorier: Frugt, Blomst, Blad og Rod.