Grand cru Altenberg de Bergbieten vender stik syd og jordbunden er præget af rød og sort mergel. Det er en tung leret jord, der varmer langsomt op om foråret, men som vil tillade langsom og meget konstant modning af druerne. Vinstokken, der er over 30 år gamle, og rødderne søger dybt ned i de underliggende klipper, hvilket giver vinen mineralitet.
Der produceres ca. 2000 flasker hvert år.
Gæringen foregår langsomt og varer typisk hele vinteren med lagring på bærmen indtil den efterfølgende sommer.
Vinen er mineralsk og elegant, en fin bouquet med noter af hyldeblomst og fersken. Smagen er rig og fyldig og vidner om en stor Riesling, som sagtens kan ligge 10 år eller mere i kælderen.