C de sec er den tørre vin fra Chateau Closiot i Barsac (Sauternes), ejendommen er ejet af Jean Marie Guffens-Heynen, som er mest kendt for at lave nogle af de absolut bedste vine fra Macon og Pouilly Fuissé. Men han kan også lave Bordeaux, Chateau Closiot er lavet på ren Semillon, for Monsieur Guffens-Heynen bryder sig faktisk ikke om Sauvignon Blanc.
Vinen har en præg af moden pære når den er gul og saften løber ned ad fingrene efter man har taget den første bid. Fed fyldig smag med en god struktur. Et overraskende godt glas vin.