Riesling er kongen af Alsace og dette vises til fulde i denne Riesling Rosacker Grand Cru. Rosacker marken er en af de absolut bedste Grand Cru-marker, der findes i Alsace. Det er blandt andet fra denne mark den berømte Clos Sainte Hune fra Trimbach kommer.
Det er en stor Riesling som kan nydes til bedre fiske- og skaldyrsretter. Den er tør, fyldig med en elegant bouquet af blomst, ristede nødder, citrus og ananas. Smagen er som en Riesling skal være med elegance, rygrad og en mineralsk undertone. Fortræffelig til skaldyr og lette fiskeretter.