Marken Les Petits Noizons ligger sydvendt lige ovenfor for 1. Cru-marken Les Charmots. Der er altid noget interessant over kommunevinene som ligger højt, og som oftest ovenover 1. Cru markerne. De har typisk en bedre balance og mere mineralitet end kommunevinene fra det flade land nedenfor 1. Cru markerne.
Det er de ældste vinstokke hos Sebastien Magnien, og de er plantet i 1934.
Vinifikationen foregår på cementtanke efterfulgt af 15-18 måneder på fade (25% nye).
Duften har modne toner af mørke bær, lidt lakrids og krydderier. Smagen er opulent og i samspil med de modne tanniner giver det en vin i flot balance, der allerede nu er meget imødekommende og drikkevenlig.