Alkoholgæring og malolartisk gæring på fade med 10% nye. Herefter forsættes lagringen på fade i 7 måneder på fin bærme under omrøring to gange om måneden, derefter i vandrette rustfri ståltanke i 6 måneder på fin bærme.
I 2009 valgte Verget en parcel med en nordlig eksponering, som tillod langsom og perfekt modning. De høstede denne parcel en uge efter de andre. Den oprindeligt stramme vin viste sig under lagringen på bærmen. Det er også en af de største vine produceret i 2009. Næsen er let eksotisk og udvikler sig derefter til aromaer af hvide blomster. Den er meget præcis på ganen og har en meget høj mineralitet.