Groffiers Bourgogne Pinot Noir er i en klasse for sig og den giver de fleste vine i kategorien baghjul. Niveauet er overraskende højt. Her er faktisk tale om et rigtig godt køb selv om prisen er i den høje ende. Groffier har en unik og gennemtrængende stil der skinner igennem i alle hans vine. Det er også tilfældet her og de unge årgange kan nydes med det samme. Her kan man få et rigtig godt indtryk af årgangen og hvad man kan forvente sig af de større og lidt mere muskuløse Village vine, Premier og Grand Crus.