Les Perrieres er en vin med enestående renhed og mineralitet fra udfordrende terroir. Jorden er ikke dybere end 20 til 40 cm, hvorefter man støder på flere lag af oulitisk kalksten.
Marken er tilplantet i 1978, vinen lagrer 11 måneder på fad (228 l.), man forsøgte sig ellers i en periode (2000-2011) med en lagring på 18 måneder på gamle fade, men besluttede i 2012 at vende tilbage til de 11 måneder for derved at bevare energien i vinen.
Les Perrieres er en unik vin, der er resultatet af omhyggeligt arbejde i et virkeligt vanskeligt terroir. For rigtig at kunne fornemme Les Perrieres storhed bør vinen gemmes 2 til 3 år inden man åbner den, men den kan sagtens tåle at blive 15 år gammel.