Denne vin er ekstraordinær, da den har en unik historie bag sig. Efter at være blevet genplantet i 1983 af Emmanuels far, hvor tilgangen på daværende tidspunkt var stik modsat af hvad normen i Mâconnais ellers var. Faderen havde kun fokus på kvalitet, hvilket vil sige der blev valgt et druemateriale med lille produktion, men med god kvalitet, beskæringen blev tilrettelagt med henblik på at vinmarken skulle producere få men sunde druer af bedste kvalitet.
Der produceres ca. 18.000 flasker årligt og vinen lagrer 11 måneder på egetræsfade (228 l.). Jorbunden er ler- og kalkstensjord og grundet den stejle hældning er dræningen optimal her, hvilket udmøntes i perfekt modenhed. Resultatet er en vin med en dyb mineralitet, der afspejler jordens sammensætning og historie. Les Genevrieres kan i de bedste år gemmes op til 15 år.