"Les Combettes" er en unik vinmark, der, selvom den ligger ved siden af "Les Geniévrières", producerer vine, der er helt anderledes. På grund af sin sydlige eksponering, der sikrer en større modenhed i druerne er Les Combettes en vin som fint tåler lagring (10-15 år). Vinen er meget mineralsk med ristede noter og er ofte mere koncentreret end "Les Geniévrières".
I toppen er jordbunden ler og kalkholdig, men undergrunden er præget af en meget kompakt masse af blåler. der produceres ca. 8000 flasker årligt af Les Combettes og vinen lagrer 11 måneder på egetræsfade (228 l.).