Fri levering over 3000√    Levering i hele landet√    Udelukkende kvalitetsvine√    Gratis smagning hver fredag√

Sylvain Langoureau

Det lille domaine ligger i den lille landsby Gamay, der ligger mellem Puligny-Montrachet og Saint-Aubin. Domainet råder over ca. 9 hektar med 85% Chardonnay, 10% Pinot Noir og 5% Aligoté. De ejer marker i Sain-Aubin, Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet. Mængderne fra domainet er naturligvis meget små.
Alt arbejdet foregår manuelt og man søger at holde udbyttet forholdsvist lavt. Langoureau eksperimenterer med at plante græs blandt vinstokkene for at give mere “konkurrence” mellem de enkelte stokkes rødder (og forhindre erosion).  

 

Vineriet er i realiteten blot en garage og en kælder: Vinificeringen foregår i ståltanke i garagen og lagringen i kælderen, der er fyldt med tønder. De fleste af vinene ligger 10-12 måneder på fade, før de flaskes. Ca. 25% af tønderne udskiftes med nye tønder hvert år.  
Sylvain Langoureau er femte generation af vinmagere i Gamay. I Saint Aubin laver man vine fra 6 forskellige 1. Cru’er: En Remilly, Le Champlot, Les Frionnes, Sur le Sentier du Clou, Bas de Vermarain á l’Est og Derriére Chez Edouard. Derudover laves der en kommune-Saint-Aubin samt Puligny Montrachet 1. Cru la Garenne og les Chalumaux; Mersault 1. Cru la Piéce sous le Bois. Fra Chassagne-Montrachet er der tre forskellige vine: Les Houiliéres, Les Perclos og Les Pierres.