Ligesom Hermaion og Montrecul, så er denne Hautes Côtes de Nuits ejet af Marc Soyard personligt, dvs at selvom den er vinificeret på Domaine de la Cras, så tilhører den ikke Dijon kommune. Soyards Hautes Côtes de Nuits er hans hemmelige juvel, og det er kun de absolut mest inkarnerede vinnørder, som kender den, og det er synd, for det er virkelig en genial vin.