Dennis Durantou har gennem de seneste årtier slået sit navn fast som en af de bedste og mest betydningsfulde vinmagere i Bordeaux. Udover at eje et af Pomerols topslotte, Château L'Eglise Clinet, Ejer han også forskellige ejendomme i Saint-Emilion, Lalande-de-Pomerol og Côtes-de-Castillon. Fra disse laver han, hvad man roligt kan betegne som gode Bordeaux-køb. I 2009 udvidede denis Durantou jordbesiddelserne med 12 hektar i Côtes-de-Castillon, der ligger lige øst for Saint-Emilion. Området er gennem de senere år blevet kendt for at levere topkvalitet til priser, der ligger et stykke under priserne fra mere berømte nabo-kommuner. Derfor har en del af slotsejerne i Saint-Emilion og Pomerol da også valgt at købe slotte og marker i området. Denis Durantou foretrækker friskhed i sine vine, så selvom de er rige og koncentrede, er det struktur og terroir, der betones i vinene. |