Fri levering over 3000√    Levering i hele landet√    Udelukkende kvalitetsvine√    Gratis smagning hver fredag√

Domaine Fevre

Domainets første årgang var 2004, men både Nathalie og Gilles er så langt fra begyndere, som man kan komme; De er begge uddannede som ønologer. Gilles tager sig primært af markerne og Nathalie står primært for arbejdet i kældrene. Nathalie kommer fra et job som chefvinmager hos La Chablissienne, hvortil de tidligere leverede alle deres druer. Stilen i vinene fra domainet er meget ren, mineralsk og præcis. Der er tale om ultra-klassisk Chablis, hvor de flintede Chablis-karakteristika går perfekt i spænd med modne citrusfrugter.

 

Domainet har ca. 40 hektar, der udgøres af 2.50 hektar Chablis Grand Cru, Les Preuses, 2,20 hektar Chablis 1er Cru Fourchaume–Vaulorent, 10 hektar Chablis 1er Cru Fourchaume, 0,50 hektar Chablis 1er Cru Mont-de-Milieu og endelig 25 hektar klassificeret som Chablis, beliggende omkring byen Fontenay-Près-Chablis, hvor domainet ligger. 
De forskellige parceller vinificeres separat i temperaturstyrede tanke (20 – 50 hektoliter). 

 

Hjemmeside: http://www.nathalieetgillesfevre.com/