Domainet drives af Cyprien Arlaud. Domainet ligger i Morey-Saint-Denis, men der laves også vin fra nabo-kommunerne Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Siden 1998 har markerne været dyrket med respekt for naturen og man har derfor ikke brugt pesticider og lignende siden. Der fortages en grøn høst i august. Markerne pløjes og på de bedste parceller foregår det ved brug af hest.
I 2004 begyndte Domaine Arlaud til at dyrke markerne økologisk og i 2009 konverterede man til biodynamisk landbrug. Druerne høstes i små kasser, så de ikke knuses og sorteres to gange inden de kommer i gæringstanken. Gæring sker ved naturgær og der tilsættes ingen enzymer eller lignende. Vinene tappes uden filtration eller klaring og i henhold til månens rytmer.
Udover Domaine Arlaud-vinene har Arlaud og en "negociant"-forretning, der hedder Cyprien Arlaud: Det er ikke en negociantforretning i klassisk forstand, idet Arlaud hverken køber druer eller færdig vin. I stedet har de lejet markerne og foretager arbejdet fra A til Z, som om det var deres egne marker. Således er det også hensigten, at de lejede marker, på sigt, og certificeres som biodynamiske.
René Langdahl skriver følgende om Domaine Arlaud:
Cyprien Arlaud udstråler klogskab. Ganske enkelt… klogskab. Han er ikke smart, ikke arrogant, ikke bondsk og traditionsbundet, men afmålt og detaljeorienteret. Det er virkelig et af de tilfælde, hvor manden og vinene ligner hinanden som hund og ejer. Han 45 år ung. Med den alder rammer han midt mellem den helt nye generation og den gamle bande, men Cyprien Arlaud er med i frontløbergruppen efter min mening og selvom domænet egentlig er at Morey-Saint-Denis-domæne, så har han flere vine fra Gevrey-Chambertin, der efter min mening gør ham lige så meget til en mand derfra. Han blev certificeret biodynamisk i 2014, pløjer med hest og praktiserer guyot poulsard på stokkene. ”Biodynamik virker… rødderne går dybere med den metode”, siger Cyprien og det er der jo ikke noget revolutionerende ved mere. Alle praktikere siger det samme, men Cyprien Arlaud vægter anderledes filosofisk og siger ”jeg tager intet ud af marken, hvor andre nok mere føler de understøtter markens balance ved at tilføre noget”.
Han er til gengæld afvisende når talen falder på helklaser. Det er på en måde befriende. Vi kan også bare lade være med at spørge om det hele tiden og bare nyde den vin, der er i glasset, men Cyprien vil simpelthen ikke angive procenten af helklaser i sine vine. Svaret lyder: ”ja jeg bruger helklaser og stilke, men andelen er underordnet”. Samtidig har han sænket andelen af ny egetræ til maksimalt 15 %. Han elsker Gevrey-Chambertin fordi terroiret er køligt og man normalt skal vente længere på fuld fenolisk modenhed og det giver større dybde. Arlauds vine har undgået kultstatus indtil videre – det kan vi andre være glade for, men reelt er der guld i glasset her.
Arlaud har de seneste årgange, vel at mærke på relativt begrænset grundlag fra min side, strålet. Hans 2020ere var blandt de bedste vi smagte på rundturen med fokus på Gevrey- Chambertin og mandens velovervejede, uromantiske og præcise tilgang elsker jeg. ”Vi skal huske at alt er skabt af mennesket i Côte d’Or”, siger han og understreger dermed at pinot noir og chardonnay i Côte d’Or ikke er naturgroet, ikke er en evolutionær selvfølgelighed og det er så herligt at tale med en bourgognebonde, som tør sige det. I øvrigt laver Arlaud en af Bourgognes helt store hemmelige best buys! (Bourgogne Roncevie).