Som med alle andre vine fra Schloss Lieser, så er kvalitetsniveauet højt. Men det er som om at deres "entry-level" er mere imponerende. Det er en fremragende Riesling, som er velafbalanceret i mellem syre og frugt. Vinen er tør og frisk, og er ikke overraskende en af vores absolut mest populære hvidvine i sortimentet.
Denne 2014 har ligget koldt og mørkt nede i kældrene på Weingut Schloss Lieser indtil september 2022. Den har med andre ord ligget fuldstændigt perfekt og vinen virker også yngre end sine 8 år. Duften har et strejf af petroleum, kombineret med frisk citrusfrugt. Smagen er rank, tør, frisk med en større kompleksitet end den yngre udgave.
Det er en unik mulighed for at få en moden Riesling uden at man skal sprænge banken.