2022 var det næst varmeste i Bourgogne. Men da der også var tilpas med nedbør, var vinstokkene aldrig stressede og druerne var derfor sunde og af rigtig god kvalitet. 2022 virker ikke kogt, som man måske kunne forstille sig, og det skyldes den foromtalte mængde nedbør. Årgangens stil er dog stadig med en blød og moden frugt.
Thomas Boccon, Francois Mikulski's svigersøn laver vinene hos Mikulski sammen med Francois, men denne Meursault kommer fra hans egen parcel i Moulin Landin. Vinen er lavet efter de samme principper, som hos Mikulski og den er vinificeret i samme kælder, så det er så tæt på Mikulski's vine, som man kan komme uden at være det.