Fri levering over 3000√    Levering i hele landet√    Udelukkende kvalitetsvine√    Gratis smagning hver fredag√

Felsina Berardenga

Fattoria di Fèlsina Berardenga er en af de vigtigste og største ejendomme i Chianti. I alt råder Fèlsina over 600 hektar med ca. 100 hektar med vin. Resten er skovområder, olivenlunde og landbrug i øvrigt. Fèlsina har i alle årene arbejdet efter økologiske principper og fra årgang 2015 er man blevet officielt certificeret.

Vinene fra Fèlsina har mange loyale følgere og vinene er ”nemme” at arbejde med i den forstand, at stilen er meget konsekvent klassisk Chianti Classico og selvom man hos Fèlsina i mange år har arbejdet med andre druesorter, er og bliver Fèlsina et sangiovese-hus. Fèlsina hører til blandt de absolut førende og Toscana og vinene fra ejendommen er da også, år efter år, på de danske og internationale vinanmelderes toplister. 

Udover hovedejendommen i Chianti Classico, har man, i nabodistriktet Colli Senesi, søsterejendommen Castello di Farnetella, hvorfra der laves Chianti Colli Senesi.