Corinos Langhe Nebbiolo kommer fra de unge vinstokke fra samtlige marker, som normalt bruges til Barolo. Dvs at terroiret er i orden og dette er nok årsagen til at denne vin gradvist er blevet mere og mere populær her hjemme.
Det er rigtigt at Langhe Nebbiolo kan give en god indikation om hvordan Baroloen der typisk kommer et par år senere bliver. Men det er ikke "at nøjes med", når man tager en flaske Langhe Nebbiolo i stedet for en Barolo. Frugten er lettere og man får et mere rent udtryk, da vinen udelukkende har lagret på ståltank. Udtrykket er måske mere burgundisk og mere saftigt end i Barolo'en under alle omstændigheder bør man undlade at kalde den "fattigmands Barolo" eller lignende for Langhe Nebbiolo er sin egen og har sin charme, som ikke fortjener at blive nydt alene uden skelen til hvad der ellers findes af Barolo og Barbaresco !