Châteauneuf-du-Pape Boisrenard er Domaine de Beaurenards topvin og laves fra gamle vinstokke med en alder på mellem 60 og 100 år. På markerne står de forskellige røde druesorter blandet, men i den endelige blanding er hoveddruen Grenache (ca. 70 %). Udbyttet på parcellerne er meget lavt med ca. 18 hektoliter pr. hektar.
Vinen ligger 18 måneder på barriques (ca. 20% nye), før den flaskes, uden filtrering eller klaring.