Fri levering over 3000√    Levering i hele landet√    Udelukkende kvalitetsvine√    Gratis smagning hver fredag√

Domaine de Beaurenard (økologisk)

Domaine de Beaurenard er en familiedrevet vingård og brødrene Daniel og Fréderic Coulon er 7 generation. Domainet har 32 hektar i Châteauneuf du Pape, 25 hektar i Rasteau og 6 hektar i Côtes du Rhône. Tradition og fornyelse går hånd i hånd på domainet og Daniel og Fréderic søger hele tiden at forbedre de forskellige processer i vinfremstillingen, men de radikale ændringer foretages aldrig fra et år til et andet. Man har bearbejdet vinmarkerne efter biodynamiske principper siden 2005 og har efterfølgende gradvist forøget det areal som har været dyrket biodynamisk. 
Domainet har været certificeret biodynamisk siden 2011.

Når druerne høstes har hver høstarbejder to spande, en til de perfekte druer og en til de klaser, som enten ikke er helt modne eller som af anden grund ikke er helt perfekte. Kun de perfekte druer bruges til AOC vinene, dvs. Châteauneuf-du-Pape, Rasteau og Côtes du Rhône. De resterende druer ender i Vin de Table.

Vinene fra Domaine de Beaurenard er generelt tilnærmelige allerede som unge, men de lagrer også godt. Châteauneuf-du-Pape bliver som regel snildt 10-15 år, mens Cuvée Boisrenard oftest har behov for 7-12 års lagring før den for alvor åbner, og derudover kan den gemmes yderligere 5-10 år som et minimum.